Colfondo fremstillet på den meget lokale røde drue Gruaja, som kun vokser i Breganze. Efter lagring på ståltank hen over vinteren bliver vinen flasket med tilføjelse af egen frossen druemost som fører til andengæring og dermed dejlige bobler. Vinen er ikke klaret eller filtreret, og der er ikke tilsat svovl. I glasset har den fine lette bobler og fremstår flot gylden med perlemor og orange toner. Den dufter af citrusfrugter, især pink grapefrugt. Smagen er læskende på trods af den udprægede tørhed. Også smagen er spækket med citrusfrugt og en høj syre. En helt fantastisk vin og en personlig favorit!
Passer til: aperitivo, forretter som østers med vinaigrette, kaviarretter eller tuntatar. Server gerne ved 10 grader.